Praktisk Økologi 5/2026

Bliv medlem her, og modtag Praktisk Økologi 6 gange årligt.

Leder

Af Lotte Hovmark Børresen
Side 3

Selvforsyning – et berigende livsvalg

Haven som sankested

Af Diana Bejlegaard Simris
Side 4

Diana og familien har lært at slippe kontrollen over haven. Det har medført et anderledes syn på, hvad haven skal kunne. Mindre tid til de enårige afgrøder har givet mere plads til de flerårige, og dermed er haven mere og mere blevet til et sankested, hvor man tager en kurv og går på opdagelse samtidig med, at man høster.

Forårsklaring og snegleforebyggelse starter i efteråret

Af Yen Frydensberg Egebak
Side 11

Det handler om at være på forkant og tænke næste sæsons snegle- og ukrudtsforebyggelse ind allerede i efteråret. For Yen ligger løsningen på flere af forårets udfordringer blandt andet i vedvarende jorddække.

Ferskner i drivhuset

Af Mikkel Berggreen Schmidt
Side 14

Mikkel dyrker forsker i drivhuset, og for ham er det noget af det mest eksotiske og sommerlige, man kan dyrke. Ferskner kræver en smule arbejde for at få et godt resultat, men kvitterer med at kunne måle sig med glæden ved årets første jordbær. Mikkel deler både dyrkningserfaringer og en opskrift på vaniljesyltede ferskner.

Et liv med surkål

Af Elena Andersen
Side 17

Mælkesyregæring af grøntsager er en af de ældste og enkleste former for fermentering, der giver mulighed for langtidsopbevaring helt uden varmebehandling eller nedfrysning. Elenas erfaringer stammer helt fra barndomshjemmet i det sydlige Rusland, hvor hun voksede op med surkålsfremstilling.

Tilbage til istidslandskabet

Af Mia Stochholm
Side 22

På Bachs Hede i Østjylland er tre naboer gået sammen om at genskabe flere sjældne naturtyper. Målet er at give plads til landskabets unikke oprindelige biodiversitet efter mere end hundrede års afvanding og opdyrkning. Det kræver forskellige naturgenopretningstiltag som afbrænding, knusning af drænrør og afgræsning med heste.

Gem de grønne kartofler

Af Mia Stochholm
Side 27

Grønne kartofler, der eksponeres for sollys, er giftige at spise, men de kan sagtens gemmes som læggekartofler. På den måde har man læggekartofler, før de er til salg i handlen.

Projekt skoleskov – erfaringer fra skabelsen af levende klasseværelser

Af Linda Frølund
Side 28

I 2023/2024 stod Praktisk Økologi for Projekt Skoleskov, der skulle skabe udendørs læringsrum og bringe skolebørn tættere på naturen. To år efter plantning af skovene høstes erfaringer om planlægningen, etableringen og anvendelsen med henblik på videreudvikling.

Trykhenkogning for selvforsynere og preppere

Af Lotte Hovmark Børresen og Per Kring Jensen
Side 32

Som aktive selvforsynere er Lotte og Pers forsyning af friske afgrøder af naturlige årsager ikke jævnt fordelt over hele året, og derfor er konservering i form af syltning, fermentering, tørring, henkogning og trykhenkogning en central del af deres husholdning. Om de bruger den ene eller anden metode afhænger blandt andet af pH-værdien i den mad, der skal gemmes, og her giver trykhenkogning en ekstra sikkerhed.

Bogomtaler

Side 36

Omtaler af Magiske blomsterfrø af Rikke Lentz og Havetanker af Torben Thim, Ole Fogh Kirkeby og Adam Schnack.

Bestyrelsens side

Side 37

Ny konstituering af bestyrelsen, lokaler til bestyrelsesmøder søges og erfaringsudveksling med problematiske pesticider.

Medlemsstof

Side 38

Praktisk Økologi Festival, kalender for lokale netværk, opfordring til at indsende erfaringer med naboer, der sprøjter og diverse medlemsstof.


Som nyt medlem kan du købe de forudgående årgange til en speciel lav pris – se mere under Bestilling af medlemsskab og Bestilling af årgange.

Her er du: Forsiden > Tidsskriftet > 2026 > Praktisk Økologi 5/2026

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider